Do I feel danish? No.

Hey alle sammen

Det her indlæg har ikke så meget at gøre med fashion og beauty som min blog handler om for det meste, men bliver nødt til at fortælle om disse oplevelser alligevel her på bloggen. Her for leden var jeg i København med min kæreste, hvor vi sad og spiste froyo udenfor, hvor der her sad en ung kvinde med en baby i en barnevogn. Og i midten af mig sad en ældre kvinde, og snakkede med den unge kvinde. Jeg lyttede i virkeligheden ikke til, hvad de snakkede om. Indtil jeg lige pludselig hørte den ældre dame sige ”Ja, men altså.. hvordan har du det med, at DIT barn skal vokse op i et Danmark fyldt med indvandrer? Det vil du da ikke have for dit barn, vil du? Altså det er jo frygteligt de bare er så velkommne her!” Jeg kiggede mundlamt på min kæreste, og var egentlig i chok over, at hun sad, og snakkede sådan til den unge kvinde med sin baby,   og den unge kvinde gav hende ret i det hun sagde, og valgte selv at sige ”Nej, jeg har ikke lyst til at mit barn vokser op med indvandrer!” DE SAD OG SNAKKEDE OM INDVANDRER SOM OM DE ER INSEKTER! Hvad fanden er det dog for en opførsel? Man hører altid at dansker vil have, at invandrerene integrerer sig i samfundet – men ærligtalt, så forstår jeg sgu da godt, at invandrer vælger det fra, når man hører folk snakke om en, som om man er et insekt, som bare skal væk? Hvis jeg lige var kommet til Danmark, og jeg hørte dette, selvom samfundet giver mig alt jeg vil have, så ville jeg stadig ikke føle mig velkommen. Og når man fra start ikke følger sig velkommen, hvorfor så gøre mere ud af det?

Til dem som ikke ved det – så er jeg født i Irak og opvokset i Danmark, men føler jeg mig egentlig dansk? Nej, det gør jeg ikke, netop fordi min familie er ikke danskere, og når jeg hører nogle snakke sådan om indvandrer, så er det ligesom at de kunne sige det direkte til mit ansigt. Får det mig til at føle mig velkommen? Nej! Jeg sagde også straks til min kæreste, at jeg magter sgu ikke bo i Danmark resten af mit liv, netop fordi der er ualmindeligt mange danskere, som rent faktisk har den her slags holdning.

Jeg har også en anden oplevelse: hvor jeg sad i bussen på vej hjem fra skole. Jeg sad egentlig i min egen verden med musik i ørene. Lige pludseligt kom en gammel dame ind i bussen, hvor hun råbte ”flyt dig!!!!!” til mig, og ville have jeg skulle sidde inderst. Jeg var sådan lidt jaja whatever, og rykkede mig, selvom hendes attitude var det grimmeste. Så satte hun sig ved siden af mig, og begyndte at sige ”Alle jer muslimer I skal bare ud af landet, føj. I lærer aldrig vores traditioner! Hvis i skal være i vores land, så skal I spise svin og holde jul.” Så siger jeg til hende ”Men hvem har sagt til dig, at jeg ikke spiser svin og holder jul?”
Hende: ej men det kan man da se, du har sort hår og brune øjne. I muslimer skal bare ud!
Mig: Jeg vidste ikke, at bare fordi man har et bestemt udseende, så har man en bestemt religion? (det skal lige siges, at jeg ikke er muslim, så det var sgu fail)
Så begyndte hun bare at svine mig til, og jeg var egentlig så vred på det tids punkt, at jeg begyndte at få tårer i øjenene, fordi jeg aller mest bare havde lyst til at sparke hende ud af bussen. Min situation i bussen var således, at INGEN sagde noget imens de så mig få en sviner af en gammel dame. Jeg er opvokset med, at man aldrig skal svarer de ældre grimt, så det gjorde jeg nemlig ikke. Og alle i bussen kunne se jeg blev rød i hovedet, og bare bed det i mig, men ingen sagde noget. Da jeg så gik ud af bussen, var der en ung pige og dreng, der lagde hånden på min skulder og sagde ”hold kæft hvor er du sej, at du havde så meget tålmodighed. Godt du viste, at du var et bedre menneske, og ikke svarede grimt igen. Det havde vi ikke kunne gøre.” Men her undrede jeg mig så over, at to unge mennesker kommer, og siger sådan noget til mig efter den grimme hændelse, mens alle de voksne bare kiggede på? Er det dét vi kalder voksne mennesker? Wooooaaw…. fremtiden ser sort ud så.

Oh jeg har oplevet så meget, som minder om den her slags. Og det værste er, at jeg ikke er muslim, men bliver dømt pga. min hår/hudfarve? Til den gamle dame sagde jeg ikke engang, at jeg var kristen, så hun gik ud fra jeg var muslim. I den her situation var det ligegyldigt om jeg var muslim eller kristen, fordi hun havde slet ikke retten til at snakke sådan til en person, der bare sidder i bussen lige meget, hvilken religion personen har!!!!

Så føler jeg mig dansk? NEJ. Føler jeg mig arabisk? NEJ.. Jeg føler mig slet ikke nogen af delene, og det skaber virkelig forvirring til tider, fordi så er spørgsmålet ”hvad føler jeg mig så?” Jamen … jeg ved det ikke. Og jeg er så sikker på, at mange indvandrer, som har boet her i næsten hele deres liv føler på samme måde som jeg. Selvom jeg er nærmest kun har danske venner, dansk kæreste, uddannelse osv. osv. så vil jeg aldrig føle mig dansk, netop fordi, når jeg hører danskere snakke sådan, så føler jeg mig ramt, og jeg føler mig ikke én af danskerne, men én af ”insekterne”.  Jeg er så ked af, at det altid skal være os og dem.